tirsdag den 16. april 2013

Et besøg i oldemors hjemstavn




Hun rejste sammen med sin far og søskende til Danmark i slutningen af 1800 tallet. I følge min far og farbror var det for at prøve lykken i Amerika. Men for hende stoppede rejsen i Danmark, hvor hun blev stuepige på en stor gård i nærheden af Tissø.
Her mødte hun sin udkårende, en enkemand, som var en del ældre end hende. Sammen fik de to piger; den yngste af dem var min farmor.
Min Oldemor kom fra Backaryd. En by på hovedvejen imellem Ronneby og Växjö. Af hendes dåbsatest fremgår det, at hun er født i Östra Kroken.
Vi har været oppe i området flere gange. Men det var svært at finde stedet helt præcist. Min far mente, at det lå ved Kalmar og her ledte han. I søndags tog Frank og jeg atter af sted til området og tilfældigvis kom vi igennem Backaryd. Hjemmefra fandt ud af, at man skulle
 køre lidt længere ud af vejen mod Vaxjö. Her ville der komme en sidevej, som hedder Krokenväg. Vi kørte ind ad vejen og så nogle huse og landejendomme ligge hist og her.

 
Vejen snoede sig igennem landskabet. Et sted lå gården på begge sider af vejen. Bygninger var typiske svenske huse;  rødmalet træhuse på et fundament. Vinduer og døre var malet hvide. Det var en stor oplevelse at se det sted, hvor min farmors mor kom fra.
 

2 kommentarer:

  1. Fin beretning, men din oldemor var mejerske på Frihedslund Herregård. Jeg har sendt en uddybende mail :-)

    SvarSlet
  2. Tak for dit svar. Jeg fik at vide fra far Finn at hun var stuepige?

    SvarSlet