fredag den 15. maj 2015

Langt ude i skoven lå der flere klipper



 
Det er tre år og fjorten dage siden, at vi, min mand og mig, gik der første gang. Dengang var det lidt køligere, men både blå og hvide anemoner viste, at det var forår. Fjorten dage i en skov om foråret betyder som bekendt meget. Bøgens sarte lysegrønne blade lyste op. Jeg følte, som om mine øjne ikke kunne få nok af synet af de lysegrønne blade.
Imedens vi gik der, rullede tankerne igennem hovederne og pludselig, så vi på hinanden; vi var enige om at Frodo og co. fra Ringenes, måtte føle det på samme måde som os. Vi gik i et meget afvekslende terræn. Det begyndte med en sti, hvor der lå brædder, en gangsti, for, at man nogenlunde kunne gå tørskoet. Andre steder gik vi på jorden, men her var der mere fugtigt, nærmest splattet mudder. Enkelte gange sagde svup, når jeg trak foden til mig.
Ruten bevægede sig igennem områder hvor klippevæggen var eroderet af frosten. Her var mange sten og vi måtte gå forsigtigt for ikke at falde over dem. I et andet område var der bregner og tankerne fløj igen til Frodo og co.
Vi krydsede vandløbet et par gange og den sidste gang for at bestige en af en høj skrænt for at komme op på bakkekammen. Turen var på vej mod slutningen. Her oppe fra kunne vi få et overblik over det enorme område Söderåssen er. Vi brugte ca. tre timer på at vandre i National Skaralid. Det var en dag jeg aldrig glemmer.

2 kommentarer: