mandag den 2. juli 2012

Mandagstema:nr.#46 og # 47 midsommerblomster og godt brugt


Dette er en rose, som står op ad skurets væg. Rosen er for mig midsommer. I løbet af den sidste uge holdt vi, Frank og jeg en uges ferie, og da vi kom tilbage, stod alle røde roser i vores have i fuld flor. Skurets væg er godt brugt. Det blev sat op i 1974 og er en del af vores carport. Nogle af pladerne er ved at ryste sig løs.

søndag den 17. juni 2012

Mandagstema: Fjer



Nogle gange sidder den og kalder på en forældre: " Jeg vil have mad!" Men den kommer ikke bare mere. Nu må selv finde sin føde. Her sidder den og ordner fjerdragten. Det er noget som tager sin tid.

søndag den 10. juni 2012

Mandagstema: Grøn



Grøn er ikke kun grøn.
Grøn er mange nuancer
Grøn kan være majgrøn
Grøn kan være brækket
Grøn kan være vissen
Grøn kan være mørk
Grøn kan være ung
Grøn kan bære håbet i lysegrønne hoser.
Det er noget af det jeg ved om grøn.

lørdag den 2. juni 2012

Ungen på vej ud i den store verden








Jeg blev kaldt ud i køkkenet, Jeg skulle se en af solsortungerne, som var fløjet ud af reden. Indtil da boede den i vores redskabsskur. Reden var svær at få øje på troede jeg. Men faktisk havde forældrene placeret den lige for næsen af os, hvis vi kiggede lige ud.Der blev vi lidt snydt. Jeg tog en del billeder af den lille solsorteunge. Det er dem man kan se her.

mandag den 28. maj 2012

Mandagstema: Sommerfølelse




Pinsedag var en rigtig sommerdag. Vi pakkede madkurven og kørte til en skov ikke ret langt fra, hvor vi bor. Her slog vi os ned til frøkoncert. Det var dejligt at sidde og nyde sin mad, imens solen bagte og der var liv omkring os.

onsdag den 23. maj 2012

Mandagstema: Feminim


At være feminim går måske ud på påklædning, runde former, og make up. Mændene vil nok også sige, at vi qvinder snakker for meget. Men det er måske ikke så dårligt endda.
Går vi flere tusinde år tilbage til stenalderen, var det qvindernes arbejde at holde øje med børnene, lave mad og samle bær. Her er en opstilling af min efterårsbeskæftigelse; at koge gele af afgrøderne fra haven. Det at samle bær og frugter og sylte høre med til det feminime.

fredag den 18. maj 2012

Mere fra parken ved Lyngby Sø


I den ene ende af søen er der en park, hvor der på solskinsdage er mange, som benytter sig af det grønne område. Midt på græsplænen er der en, som fast tager solbad.
Jeg ønsker alle en god weekend.