onsdag den 24. februar 2016

Modelhunden



Her ligger en hund og klør sig på ryggen. Den er lige blevet skabt i modellervoks. Modellervoks var noget jeg kender fra min første år. Jeg fik en fin æske med flere farver voks og når jeg havde lavet noget med det, blev det ofte til en grønlig masse. Det her er gråt i gråt. På tidspunkt bliver den til en hund i metal og farven kommer til at ændre sig. Det glæder jeg mig til.

fredag den 15. maj 2015

Langt ude i skoven lå der flere klipper



 
Det er tre år og fjorten dage siden, at vi, min mand og mig, gik der første gang. Dengang var det lidt køligere, men både blå og hvide anemoner viste, at det var forår. Fjorten dage i en skov om foråret betyder som bekendt meget. Bøgens sarte lysegrønne blade lyste op. Jeg følte, som om mine øjne ikke kunne få nok af synet af de lysegrønne blade.
Imedens vi gik der, rullede tankerne igennem hovederne og pludselig, så vi på hinanden; vi var enige om at Frodo og co. fra Ringenes, måtte føle det på samme måde som os. Vi gik i et meget afvekslende terræn. Det begyndte med en sti, hvor der lå brædder, en gangsti, for, at man nogenlunde kunne gå tørskoet. Andre steder gik vi på jorden, men her var der mere fugtigt, nærmest splattet mudder. Enkelte gange sagde svup, når jeg trak foden til mig.
Ruten bevægede sig igennem områder hvor klippevæggen var eroderet af frosten. Her var mange sten og vi måtte gå forsigtigt for ikke at falde over dem. I et andet område var der bregner og tankerne fløj igen til Frodo og co.
Vi krydsede vandløbet et par gange og den sidste gang for at bestige en af en høj skrænt for at komme op på bakkekammen. Turen var på vej mod slutningen. Her oppe fra kunne vi få et overblik over det enorme område Söderåssen er. Vi brugte ca. tre timer på at vandre i National Skaralid. Det var en dag jeg aldrig glemmer.

mandag den 12. januar 2015



Jeg elsker at gå langs en strand, mærke havet og dets duft af salt rive lidt i næsen. Lyset skifter lidt specielt på en diset efterårsdag. Jeg var ud på sådan en tur, da Frank og jeg lejede  et sommerhus. Her fik jeg et andet drømme motiv er; at fange en bølge lige før den bliver flad og flyder en mod land.

onsdag den 3. december 2014

Svartbag flugt


I tre dage var vi på tur i et sommerhus i det nordvestlige hjørne af Sjælland. På den vestlige side af Odden gik vi en tur langs kysten, Ude på en sten i vandet sad en svartbag og kiggede ud over bølgerne. Mon der er noget spiselig?
En fisker med selvlysende orange vaders skubbede sin lille jolle ud i vandet. Det var tid til at sætte garn. Svartbagen lettede. Inde på bredden stod jeg med mit nye apparat og prøvede min zoom linse af. Mågen er en mægtig flot fugl. Jeg forstillede mig at det var den siddende måge jeg skulle forevige.

fredag den 12. september 2014

Så sluttede et liv med samsung digital fotografiapparat og et nyt kan begynde


 
Her er to billeder, som er taget close up. Igennem de sidste 6 år har jeg fotograferet med et Samsung digital kamera. Jeg var meget glad for det. Der var mange muligheder med det. Jeg synes, at jeg hele tiden fandt nye muligheder. Desværre mistede jeg grebet om det og tabte det på et hårdt gulv. Så jeg fik ødelagt linsen og den automatiske indstilling af skarpheden i billedet. At få repareret et gammelt fotografiapparat kan ikke betale sig. Jeg tog springet for at prøve noget nyt, et digitalt spejlrefleks fotografiapparat. Det bliver spændende at komme i gang med at arbejde med det. Det virker som om der er en større dybde i billedet end med det gamle apparat. Det øverste billede er med mit nye kamera og det nederst med det gamle Samsung.
Jeg er glad for alle de mange optagelser jeg har taget med det gamle og ser frem til at arbejde med det nye i mange år fremover.
 

søndag den 1. juni 2014

På besøg i Hallenslev og Finderup Kirker


Hun kom fra Sverige og bosatte sig på Sæby / Høng egnen. Det var min ene oldemor fra min fars side. Højtidligheden holdt i Hallenslev Kirke. I går var jeg en tur til den sydelige del af Tissø.


Denne kirke er Finderup Kirke. I denne kirke blev mine farforældre gift. Fem år senere blev min oldefar Hans Peder begravet fra samme sted.

torsdag den 26. december 2013

Yngste skud på slægtstræet


Her sidder to små mennesker og kigger hinanden i øjnene. De er til julefrokost hos mormor og grandmoster. Sean er 5 og et halvt måned og Lea er knap 13 måneder. Lea er min nieces datter.
Tiden løber af sted, når man ser den næste generation vokse. Lea er en lille viljestærk dame, som stavrer rundt selv. Giver man hende et smil stikker hun i et stort grin.
Sean er en stor dreng af sin alder. Han elsker at lege og når det er sammen med voksne skal der helst være gang i den. De to børn blev sat i sofaen af deres forældre. Det bliver sjovt at følge deres udvikling.